Om Iveco

Iveco (Industrial Vehicles Corporation)

 

Iveco internationalt

Iveco Danmark er en del af Iveco koncernen, der er en førende international industrikoncern og medlem af CNH Industrial som i dag er til stede i 190 lande.

Iveco er blandt de førende i transportverdenen inden for udvikling, produktion, markedsføring og servicering af erhvervsbiler, busser og specialkøretøjer til hæren, civilforsvaret og til særlige anvendelser såsom brandslukning.

 

Iveco har 27.000 ansatte og produktionsvirksomheder fordelt på 11 lande i Europa, Kina, Afrika, Oceanien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer professionel support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.

 

Ivecos fokusområde er kundetilfredshed, som virksomheden stræber efter at opnå ved at tilbyde banebrydende teknologi, driftsikkerhed, høj kvalitet i såvel produkter som service. Virksomhedens service omfatter bl.a. finansieringsordninger samt fordelagtige serviceaftaler. Men også på miljøområdet arbejder Iveco målrettet på at være på forkant, hvilket muliggøres igennem løbende forskning og udvikling i virksomhedens 15 forskningscentre.

Produktserie - Iveco til ethvert behov
Iveco har fornyet hele virksomhedens produktserie, og kan derfor tilbyde et komplet og tidssvarende udvalg af modeller, herunder:

  • Iveco Daily fra 3,2 - 7,0 tons i mere end 7000 varianter med motorer op til 205 HK som Euro-5 eller Euro-6. 
  • Eurocargo fra 7,5 - 18 tons med motorer fra 160HK op til 310HK i Euro-6 
  • Iveco Stralis fra 18 - 32 tons med motorer fra 310 op til 570HK i Euro-6. 
    Vogntogsvægt fås fra 44 op til 60 tons 
  • Iveco Trakker - Ivecos Entreprenørbil - fra 16 - 32 tons med motorer fra 330 op til 500HK i Euro-6. 
    Vogntogsvægt fås fra 44 op til 176 tons.
     

Iveco producerer endvidere busser, brandslukningskøretøjer, specialkøretøjer til forsvaret og er derudover stærkt repræsenteret på markedet for dieselmotorer til transport, marine og industriel anvendelse.

Tak for din interesse for Iveco!